Datatilsynets praksis
Datatilsynet har afgjort en række sager der er endt med bødeindstilling eller kritik. Her har vi samlet en liste over udvalgte afgørelser fra Datatilsynet.
Seneste afgørelser fra Datatilsynet – få overblik her
Hos DPO Danmark holder vi dig opdateret med de seneste afgørelser fra Datatilsynet, så du kan følge med i, hvordan databeskyttelsesreglerne fortolkes i praksis. Datatilsynets afgørelser er en vigtig kilde til viden for alle, der arbejder med GDPR, databeskyttelse og compliance i både offentlige og private organisationer.
Datatilsynets afgørelser spænder vidt: fra tilsyn med konkrete kommuners håndtering af persondata, brud på persondatasikkerheden og brug af overvågning på arbejdspladsen, til vurderinger af databehandlere og den registreredes rettigheder. Når du følger med i de nyeste afgørelser, kan du bedre forstå, hvordan Datatilsynet vurderer sager, og hvordan tilsvarende situationer kan håndteres i din egen organisation.
Hvorfor er det vigtigt at følge med i Datatilsynets afgørelser?
Databeskyttelse er ikke kun et spørgsmål om lovgivning, men også om at forstå, hvordan reglerne anvendes i konkrete situationer. Datatilsynets afgørelser giver indsigt i, hvilke forhold der udløser kritik, påbud eller bøder, og hvad organisationer kan gøre for at undgå lignende fejl. Det kan f.eks. handle om:
Manglende sletning af persondata
Mangelfuld risikovurdering
Uhensigtsmæssig brug af kameraovervågning
Forkerte eller utilstrækkelige databehandleraftaler
Manglende orientering af de registrerede
Ved at analysere afgørelserne kan du som DPO, complianceansvarlig eller leder få inspiration til at forbedre din organisations databeskyttelse og dokumentation.
Hvordan kan du bruge vores oversigt?
Vi opdaterer løbende vores oversigt over Datatilsynets afgørelser, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Hver afgørelse er kort beskrevet, så du kan se, hvilket emne den vedrører, og hvad udfaldet af sagen blev. Har du brug for en dybere analyse, kan du kontakte os for en gennemgang af relevante afgørelser, der kan have betydning for din organisation.
Oversigten kan bruges som et arbejdsredskab, når du:
Forbereder interne audits eller tilsyn
Udarbejder eller opdaterer risikovurderinger
Vurderer behandlingsgrundlag for specifikke aktiviteter
Skal formidle databeskyttelsespraksis til medarbejdere og ledelse
Få hjælp til at omsætte afgørelserne til praksis
Hos DPO Danmark hjælper vi organisationer med at forstå og implementere kravene i GDPR ud fra konkrete eksempler. Vi kan hjælpe med at analysere afgørelser, udarbejde procedurer og rådgive om, hvordan du kan forebygge databrud og kritik fra Datatilsynet.
Har du spørgsmål til en specifik afgørelse, eller ønsker du en vurdering af, hvordan en afgørelse kan have betydning for din organisation, er du velkommen til at kontakte os. Sammen kan vi sikre, at din organisation står stærkt, når det gælder databeskyttelse.
Vil du også helst undgå bøder fra Datatilsynet for manglende sletning? Så følg disse tre trin. Der er klare regler for, hvordan du som virksomhed må opbevare persondata og ikke mindst for, hvornår du skal slette dem.Men i praksis kan det være svært at efterleve reglerne,…
I løbet af 2021 har Datatilsynet afgjort en række sager der er endt med bødeindstilling. Vi kigger på seks indstillinger til GDPR bøder og hvad vi kan lære om Datatilsynets afgørelser og praksis på området. Til sidst diskuterer vi risikobaseret tilgang til behandling af persondata og…
Den 12. februar blev ILVA af Retten i Aarhus idømt en bøde på 100.000 kroner i den første danske retssag om brud på GDPR. TIP! Klik her: Få tre hurtige råd i bunden af artikel Datatilsynet valgte tilbage i 2019 at politianmelde ILVA for brud på et af…
GDPR status: Det er årets sidste måned, og traditionen tro offentliggøres Googles liste over de mest stillede spørgsmål på internetgigantens danske søgeside. I 2018 kunne man i top 10 finde spørgsmålet ”hvad er GDPR?”. At undren over en EU-forordning kan ramme top 10 over mest stillede spørgsmål,…