En databeskyttelsesrådgiver holder – blandt andre ting – opsyn med korrekt databeskyttelse, håndterer registrerede personers forespørgsler om deres persondata og er primær kontaktperson for tilsynsmyndigheder (fx Datatilsynet).
Vi fungerer som ekstern DPO for virksomheder, og som led i dette stiller vi en hotline til rådighed.
Er du tilknyttet en af disse virksomheder, eller er dine persondata registreret hos en af dem, og du har spørgsmål til behandling af din data, så kan du kontakte vores DPO hotline på følgende måder:
Telefon: 77 34 46 00
Mail: dpo@nulldpo-danmark.dk
Vi står klar til at hjælpe dig med din forespørgsel.
Ikke alle skal have en databeskyttelsesrådgiver. Men nogle vælger at have en DPO selvom de ikke er omfattet af kravet om at have en DPO. Det gør de for at sikre ordentlige forhold i databehandlingen og skabe tillid og troværdighed overfor kunder, klienter og samarbejdspartnere.
Man kan enten internt ansætte eller udpege en DPO, men da der er store krav til DPO’ens uafhængighed og uvildighed, kan det fratage mange personer i virksomheden muligheden.
Alternativt kan man have en ekstern DPO, som eksempelvis kan være it-konsulenter indenfor ledelse og compliance. Da vi fungerer som uvildige konsulenter, og i forvejen er vant til at yde rådgivning og erklære os om forhold i relation til persondata og databeskyttelse, kan vi derfor påtage os rollen som ekstern Data Protection Officer.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om databeskyttelseslovgivning og DPO-rollen – eller læs mere her.